Skulle snige sig forbi autohjælp: Tog ufrivillig svingom med modkørende

Der var trafikale udfordringer på Ny Nibevej tirsdag eftermiddag

Arkivfoto

Arkivfoto

STORE RESTRUP: Tirsdag kl. 15.01 blev politi og redning kaldt til færdselsuheld på Ny Nibevej ved Store Restrup.

Her var to biler kommet for tæt på hinanden, da de skulle passere en autohjælp, der var ved at hive en lastbil fri fra rabatten. Det resulterede i en ufrivillig svingom og to biler, der skulle have hjælp til forlade stedet.

Lastbilen var ved at blive trukket fri fra rabatten i det østgående spor ind mod Aalborg, og arbejdet var også markeret med en skiltevogn.

- Der burde stadig være plads nok til, at biler fra begge retninger kunne passere hinanden, og flere var også kørt forbi uden problemer, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Mads Hessellund.

Selvom pladsen ikke var blevet trangere, da en 75-årig kvinde med retning mod Nibe og en 47-årig mand med retning mod Aalborg passerede hinanden, gik det alligevel galt.

- Lige da de passerer hinanden, rammer kvinden på en eller anden måde den bagerste del af mandens bil. Det medfører, at hendes bil drejer rundt og rammer skiltevognen, som punkterer, mens de personbiler begge bliver noget skadede og ikke selv kan køre derfra, fortæller Mads Hessellund.

Ingen af de to bilister kom umiddelbart slemt til skade, men den 75-årig blev dog kørt til tjek på Aalborg Universitetshospital. Den 47-årige blev undersøgt på stedet.

De nærmere omstændigheder omkring uheldet skal nu undersøges, men indtil videre er ingen sigtet for at have overtrådt færdselsloven.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.