samfund

Slå til nu, hvis du står og mangler en skole

AOF Nordjyllands tidligere kursuscenter er nu på markedet

Den tidligere Frydendal Skole i Gug kan nu lejes.
Den tidligere Frydendal Skole i Gug kan nu lejes. EDC

Hvis du lige står og mangler et kursuscenter eller en mellemstor skole, så har EDC Erhverv Poul Erik Bech i Aalborg et godt tilbud til dig.

De har nemlig fået opgaven med at leje det tidligere AOF kursuscenter i Gug ud, og der er rige muligheder for at slå sig løs på adressen.

Stedet er, som lidt ældre aalborgensere kan huske, den tidligere folkeskole Frydendal Skole, og der er i alt 3000 kvadratmeter lokaler - hvor statsminister Mette Frederiksen slog sine folder i forne tider.

AOF Nordjylland har haft lejet skolen som kursuscenter siden 2004, men AOF Nordjylland gik konkurs sidste år, og man måtte rømme skolen. AOF Vendsyssel overtog mange af kurserne, men kursuscenteret i Gug var ikke en del af det, der blev ført videre.

Ejendomsmægleren fortæller i en pressemeddelelse, at bygningerne er dimensioneret til en skole på omkring 200 elever, hvis det til skolebrug. Som kursuscenter kan stedet i høj grad indrettes efter en ny lejers ønsker, og sidst men ikke mindst så er der 60 parkeringspladser på stedet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden