Våbenloven

Stort våbenlager afsløret: To yngre mænd fængslet

To mænd på henholdsvis 24 og 25 år varetægtsfængslet fire uger efter våbenfund

De to mænd blev anholdt under en spritrazzia i Aalborg-området søndag morgen. Foto: Jan Pedersen

De to mænd blev anholdt under en spritrazzia i Aalborg-området søndag morgen. Foto: Jan Pedersen

AALBORG:En kaliber 22 revolver og to pencilpistoler også kaliber 22 fundet i en bil under en spritrazzia tidligt søndag morgen førte søndag formiddag til en ransagning på en 24-årig mands bopæl, hvor der blev funder yderligere en del våben.

Det oplyser senioranklager Torben Kauffmann, der i et lukket grundlovsforhør krævede den 24-årige og en 25-årig kammerat varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for overtrædelse af våbenloven. De to blev begge anholdt i under spritrazziaen.

- På den 24-åriges bopæl blev der således fundet to ni-milimeter pistoler med ammunition, to oversavede haglgeværer ligeledes med ammunition og en kaliber 22 pistol også med ammunition, fortæller anklageren.

Derudover blev der fundet yderligere våben, som ifølge Torben Kauffmann ikke havde relevans for fremstillingen i grundlovsforhøret søndag over middag.

Den 24-årige erkendte ifølge anklageren besiddelse af våbnene, mens den 25-årige nægtede sig skyldig og ikke ville forklare noget som helst i grundlovsforhøret.

På spørgemålet om de to fængslede har banderelationer, siger Torben Kauffmann:

- Nej det er der ikke noget der tyder på umiddelbart, men det er blandt andet nogle af de ting vi skal have efterforsket.

Ingen af de to kærede de fire ugers varetægtsfængsling.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.