Svindler går efter disse nordjyder
Tricktyv forsøger at narre betalingskort med tilhørende kode fra ældre borgere
Opdateret kl. 21:46
AALBORG: I løbet af torsdag har Nordjyllands Politi modtaget yderligere tre anmeldelser om tricktyverier, hvor ofrene er ældre borgere. Der fortæller vagtchef Lau Larsen fra Nordjyllands Politi.
Fremgangsmåden er, at svindleren ringer til de ældre og udgiver sig for at være fra Nets eller deres bank og sige, at de ældres betalings- eller hævekort er blevet spærret og derfor skal inddrages - sammen med koden til kortet.
Derefter bliver der lavet en aftale om, at svindleren tager ud til den ældre borger og henter kortet sammen med koden til det.
Alt er naturligvis fup og fidus, banker - eller Nets - henvender sig aldrig til deres kunder på den måde, så Lau Larsen har kun et råd til dem, der måtte blive udsat for et forsøg på tricktyveri af den slags: Lad være med at lave nogen som helst form for aftale med svindleren, og gå til politiet med en anmeldelse af forholdet.
To af torsdagens tre anmeldelser var fra Nørresundby, mens den sidste var fra Tylstrup. I et af tilfældene er der et - omend meget begrænset - signalement, der lyder på "en kraftig dansk mand".
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.