Sygdom binder Kristina til sengen: Nu har veninderne startet en indsamling

- De sidste seks måneder, er hendes symptomer blevet markant forværret. Hun er nu konstant sengeliggende og får hjælp til alt. Hun er ikke vores glade Kristina længere, med et smil på læben. Hun er træt af at kæmpe. For det er en kamp. Der er ingen hjælp at hente herhjemme i Danmark, skriver de tre veninder i en ny Facebookgruppe.

Gruppen hedder Kristinas Indsamling, og målet er at indsamle 400.000 kr. til en operation i udlandet. Stifterne oplyser, at indsamlingen er godkendt af Indsamlingsnævnet. Der kan indbetales penge fra 28. februar og indsamlingen løber i et år.

Voldsomme symptomer

Kristina har en lang række invaliderende symptomer: Vejrtrækningsproblemer, svimmelhed, migræne, balanceproblemer og smerter i hele kroppen. Hjertet, hjernen, leveren og nervesystemet er på overarbejde, og periodevist mister hun synet eller følelsen i ben og krop. Hun lider af ME, også kendt som kronisk træthedssyndrom, og har flere beslægtede diagnoser.

Man har endnu ikke fundet årsagerne til ME, og derfor kan man heller ikke finde en sikker kur. I lægekredse er der stor uenighed om den bedste behandling. I Danmark anbefaler Sundhedsstyrelsen genoptræning kombineret med psykologsamtaler i håb om, at man i det mindste kan undgå en forværring. Patientorganisationen ME Foreningen mener, at træning og samtaler svækker patienterne yderligere, og det er også Kristinas erfaring.

- Jeg fik det meget værre, siger hun.

Har fået lille operation

I udlandet forsøger man at behandle patienter som Kristina med rygmarvsoperationer, stamcellebehandling m.m., men da Sundhedsstyrelsen ikke anerkender de udenlandske behandlinger, er det for egen regning, og det rækker Kristinas økonomi ikke til. Derfor indsamlingen.

- Min egen læge har sagt, det er fint, jeg forsøger mig i udlandet, for vi ved sikkert først nok om sygdommen herhjemme om 10-15 år, fortæller hun.

Kristina har været i Barcelona, hvor hun fik en lille rygmarvsoperation. Den hjalp ikke. Derfor sætter hun nu sin lid til en stor rygmarvsoperation. Der skal indsamles 400.000 kr., men så er der også penge nok til både rygmarvsoperationen og en stamcellebehandling, som foretages i Schweiz.

- Jeg håber, jeg kan komme til at leve et liv, hvor jeg kan vaske tøj, lave mad og ikke være afhængig af at bo ved familie og venner. Et liv, hvor jeg kan være oprejst. Måske studere og være social og få et arbejde igen. Få besøg af familie og venner igen. Et almindeligt liv, fortæller hun.

Håber på hjælp

Der er ingen garanti for helbredelse, men Kristina ville ikke være den første danske patient, der får gavn af en operation i udlandet. 

- Jeg har fulgt andre, der er blevet raske. Som har fået et liv igen, siger hun.

Kristinas veninder, Anne Bak Pedersen, Julie Winther og Ditte Maria Richter Sparre, tøver ikke med at kalde operationen livsnødvendig for Kristina.

- Hun er nu så dårlig at hun hverken kan gå, stå eller tage vare på sig selv, derfor håber vi, at I vil hjælpe, skriver de i Facebookgruppen, der allerede i løbet af første døgn fik over 500 medlemmer.

Populær pige med kæmpe smil

De tre veninder husker Kristina som hun var før sygdommen satte hende ud af spillet, da hun var 25 år.

- Kristina var den type, som altid var social og omringet af venner. Når hun startede på en ny skole eller et nyt job, var det stensikkert, at hun fik en masse nye, gode venner. Hun var sådan en, som man altid ville være i nærheden af, med hendes kæmpe smil på læben, som lyste rummet op, og altid sjov. Hun festede, rejste og levede, præcis som man skal, når man er ung. 

- Vi kan ikke blive ved med at se til og se vores elskede veninde få det værre og værre. For hun fortjener så meget bedre. Vi er bange for at sygdommen spiser hende op, eller hun selv snart ikke kan klare kampen mere.

Kristina synes det har været enormt grænseoverskridende at sige ja til indsamlingen. 

- Hele mit liv bliver lagt til offentligt skue. Men alternativt ender jeg med at blive lam eller dø. Eller ligge i sengen i 15 år. Hvis jeg ikke kan komme afsted nu, ved jeg ikke hvor meget mere jeg kan kæmpe. Jeg er virkelig heldig, at der er nogle mennesker, der elsker mig og kæmper for mig, siger hun.