Politi

Teenagere nappet for tricktyverier: Ros til snarrådige borgere

Henvendelser til Nordjyllands Politi fik puslespil til at falde på plads

Borgere fra Hadsund og Terndrup hjalp for nylig politiet med uvurderlige oplysninger i en sag om  ældre, der blev narret til at udlevere  deres kreditkort.
Borgere fra Hadsund og Terndrup hjalp for nylig politiet med uvurderlige oplysninger i en sag om  ældre, der blev narret til at udlevere  deres kreditkort. Arkivfoto

Opdateret kl. 14:39

Der er stor ros fra Nordjyllands Politi til de borgere, der for nylig hjalp med at få puslespillet i forhold til flere ældre mennesker, der var blevet svindlet til at udlevere deres kreditkort, til at gå op.

I første omgang havde politiet nemlig svært ved at få hul på sagen, men så modtog de flere opkald om en mistænkelig bil, der havde holdt parkeret på forskellige adresser i Hadsund og Terndrup.

En patrulje blev derfor sendt til en bank i Hadsund, hvor bankpersonalet havde bemærket fire personer, som forsøgte at hæve penge fra et stjålet kreditkort og efterfølgende gik  hen til netop den bil, som andre havde fundet mistænkelig.

Og så gik jagten i Hadsund og omegn i gang.

Det viste sig, at et kreditkortet var franarret en 87-årig kvinde. Svindlerne havde først havde ringet til hende og udgivet sig for at være fra banken og efterfølgende afhentet kortet.

Mens politiet søgte efter bilen i Hadsund by, kom der endnu et opkald om, at  ”personer fra banken” ville indfinde sig hos en ældre borger for at afhente et kreditkort mere.

Patruljen lagde sig på lur, og efter kort tid kom en bil med  fire unge mænd kørende. Det lykkedes at holde fast i to af mændene, som blev anholdt på stedet, mens to andre stak af i løb.

På dette tidspunkt var der allerede en del patruljer i området, men en stor del af byens borgere hjalp også til med løbende oplysninger og observationer om, at  "en mand var set dér og dér, eller at en ung mand netop havde trykket sig i en have og lignende".

Derfor gik der heller ikke lang tid, før de sidste to var indfanget, og det er Nordjyllands Politi meget taknemmelig for.

Der er tale om to unge på 15 og 16 år, samt en på 20 og en på 21 år. Alle fra Aarhus-området. 

De er blevet sigtet for i alt to gennemførte bedrageriforhold og tre forsøg på samme.

Derudover var både bilen, de kørte i, og nummerpladerne stjålet, så nu venter der de unge mænd et retsligt efterspil.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden