Tidligere turistchef om udvikling af Aalborg: Jeg er harm, når jeg ser, hvordan man ødelægger vor by
Vil borgere også om 15- 20 år bo i de mange nye byggerier, spørger Poul Erik Jensen, tidligere turistchef, i denne kronik
- Aalborg er en gammel Limfjordsby med en middelalderlig gadestruktur. Men får de griske lov, vil de formentlig også rive de gamle bygninger i Hjelmerstald og Klokkerstøbergade ned, skriver Poul Erik Jensen, der efterlyser indblanding fra politikerne. Foto: Laura Guldhammer Laura Guldhammer
Af P. E. Jensen, tidligere turistchef i Aalborg
Jeg slentrer meget rundt i Aalborg, min barndomsby. Det har jeg gjort i mange år, allerede som 4-årig kom jeg så langt østpå på min trehjulede cykel, at opmærksomme sørgede for, at jeg kom godt hjem i en politibil.
Jeg gør det, fordi jeg kan lide at gå og endnu kan det, men også for at følge byens udvikling. Jeg er imponeret over, hvad der investeres i boliger - de gamle boliger.
Tag en gade som Christiansgade - delen fra Danmarksgade til Boulevarden. Jeg kørte tit igennem som barn, ikke fordi jeg havde ærinde der, men jeg syntes, at den var så ualmindelig grim. Det eneste forsonende var gadebredden, der kompenserede for husenes højde.
Se den så i dag. Alle husene er i tip top vedligeholdelsesstand med flotte facader, enkelte lidt kradse i farvevalget, uden sidegader, men et roligt område med grønne arealer, hvor der før var baggårde. Det samme kan man se mange andre steder, hvis man har sans for det.
Foto: Laura Guldhammer
Aalborg var en gang tårnenes by, et udtryk for gode danske håndværkstraditioner, og er det stadig. Mest på hjørnebygninger opført for 100 - 120 år siden, seks på Boulevarden, fire i Jernbanegade og i Aagade, tre på Vesterbro, og mange andre steder. Et godt emne for en søndag formiddags-slentretur, hvor trafikken er begrænset.
Eller tag turen langs fjorden, startende ved friluftsbadet, forbi bådehavnene, søsportshusene og broerne frem til det skønneste rekreative område for bad, sport og kaffedrikning i det grønne. Forbi det statelige og velholdte Aalborg Toldkammer fra 1902, Aalborghus Slot, der ligner det, det blev til, nemlig en kongelig købmandsgård med pakhus ud mod fjorden. I øvrigt det eneste tilbageværende af de syv kongelige administrationscentre, der blev bygget i hine tider.
Østre Havn er moderne slum
Utzon Center og det åbne stykke til Musikkens Hus med lys, luft og fjord og mange siddepladser. Så slutter det gode også. Her har man åbnet et stykke af åen, for det gjorde man i Aarhus. Solidt er det, sterilt og upersonligt med masser af cement og omgivet af nogle forvildede blomster: Er det mon et sted, hvor folk kan finde på at slå sig ned?
Hvis man gerne vil se et moderne slum-område, højt og uhyggeligt tæt, så gå til Østre Havn. Det gamle ord om at komme hinanden ved må man i sandhed affinde sig med her. En advarsel: Pas på med at se til toppen af byggeriet. Det er så højt, at det meget vel kan give hold i nakken.
Hvad siger stadsarkitekten: Vi har hentet masser af inspiration i Manhattans højhuspolitik. Hvad vedrører det så Aalborg? Og hvad siger storentrepenøren: Tæt byggeri er en præmis for at skabe en storby. Det gør det også billigere i arealanskaffelse. Så henviser han både til Barcelona og New York. Og så kan jeg i øvrigt glæde beboere langs Jyllandsgade med, at der nu er vedtaget et nyt byggeri med 160 boliger fordelt på 11 etager. Men vil folk bo disse steder om 15 - 20 år?
Foto: Laura Guldhammer
Et andet eksempel er Sprittens grund, der tilsyneladende bliver så overbebygget, at man vil opføre p-hus på Fjordmarken - vel nok Vestbyens mest søgte område.
Men hvordan vil byboerne gerne bo? Højt og tæt, som ved Østre Havn, eller befinder de sig bedre og tryggere i Algade med den lave bebyggelse efter Salling?
Hvem tager ansvar?
Prøv at gå mod øst til hjørnet af Niels Ebbesensgade og Bredgade. Der ligger et hus, pænt men ikke prangende med stue, 1. sal og kviste. I hele stueetagen var der en blomsterhandler med buketterne stående langt ude på gaden, for det er der plads til. Et af de stille steder med himmel, sol og regn og udsigt til Vor Frue Kirke og et hjørne af Stadsarkivet. Så er der et grønt område med træer, en pølsevogn, borde og stole hvor man kan sætte sig, lade hvilen falde på sig, så øjet kan hvile roligt.
Vor stadsarkitekt vil have det lille hus revet ned, det samme gælder det overfor, og bygge stort og flot - i hvert fald højt. Og så prioriterer han at lade lave et grønt område. Men det er der jo i forvejen. Det har han måske ikke opdaget. Han bor jo ikke i Aalborg by og kender den måske ikke så godt. Hans tro følgesvend og væbner, byggerådmand Henriksen, kommer jo fra Nibe, så han har nok heller ikke opdaget det.
Læs Poul Erik Jensens forslag til at spærre Vesterbro helt af for biler (bragt i 2017):
Jeg skal undlade flere eksempler. Jeg er harm, når jeg ser, hvordan man ødelægger vor by. Det er da ikke menneskets trivsel, man tager hensyn til.
Glem alt snak om millionbyerne, Aalborg er en gammel Limfjordsby med en middelalderlig gadestruktur. Får de griske lov, vil de formentlig også rive de gamle bygninger i Hjelmerstald og Klokkerstøbergade ned. Men hvad mener byrådets medlemmer? Hører vi noget fra den største gruppe? Og hvor er vor borgmester, som skal tage ansvar for vor by? Han er heller ikke at finde i denne sag, og derfor er mine afslutningsord: Sic transit gloria mundi - således forgår verdens herlighed.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.