Ildebrand

To brande på én time: Villa hårdt ramt - udhus udbrændt

Brand i både Nørresundby og nær Brovst tirsdag eftermiddag

Arkivfoto: Nicolas Cho Meier

Opdateret kl. 20:01

NØRRESUNDBY/BROVST: Nordjyllands Beredskab måtte tirsdag eftermiddag rykke ud til to brande på kun én time.

Ved 13-tiden blev der opdaget brand i et udhus ved en villa på Vasen ved Torslev nær Brovst.

 Udhuset udbrændte, og røgen havde bredt sig til villaen, som dog ellers er uskadt, oplyser beredskabet. 

- Beboerne kom hjem og opdagede selv, at der kom røg ud af udhuset, og så ringede de 112, fortæller indsatsleder Per Hansen fra Nordjyllands Beredskab.

Årsagen til branden kendes ikke.

Tomt hus ødelagt af flammer

En times tid efter - kl. 14.07 - fik Nordjylland Beredskab melding om brand i et ubeboet hus på Krusemyntevej i Nørresundby. 

Her var der gået ild i både en udestue og husets tagkonstruktion. Huset har store brandskader.

- Umiddelbart tror jeg ikke, at det lige bliver til et beboeligt hus igen, vurderer indsatsleder Henrik Christensen.

Heller ikke her er brandårsagen kendt.

- Vi foretager en brandundersøgelse på stedet, siger vagtchef Jesper Sørensen fra Nordjyllands Politi.

Han understreger dog, at der ikke er mistanke om, at branden er påsat.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden