Ildebrand

To uger efter storbrand: Nu er der nyt

Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål efter voldsom brand. Men nu har vi fået svar på endnu et

Branden var meget voldsom, og på et tidspunkt var der også en beredskabsmelding om sundhedsskadelig røg i området.
Branden var meget voldsom, og på et tidspunkt var der også en beredskabsmelding om sundhedsskadelig røg i området. Arkivfoto: Martél Andersen

I dag står en nedbrændt svømmehal som et minde om den voldsomme brand, der brød ud om morgenen 13. august - for præcis to uger siden.

Og som krævede en stor indsats af beredskabet, der lykkedes med at redde de nærliggende omklædnings- og teknikrum samt et kontor.

Siden har det store spørgsmål været, hvad der skal ske med Svømmehallen Østre Allé i Aalborg, som var ved at blive renoveret.

Erik Kristensen håber, at der kommer en afklaring om svømmehallens fremtid inden jul. Arkivfoto: Martel Andersen

Og nu er det første skridt taget på vejen mod en afklaring.

- Det er netop aftalt med forsikringsselskabet, at vi kan rive bygningen ned og derefter gå i gang med oprydningen, fortæller Erik Kristensen, der er fritidschef i Aalborg Kommune.

En politisk beslutning

Det er dog ikke et arbejde, der går i gang lige med det samme.

- Vi skal søge forskellige tilladelser og tage en række forholdsregler, så nedrivningen sker så skånsomt som muligt. Alle miljøforhold skal være på plads, blandt andet skal vandet filtreres, inden vi kan fjerne det, siger han.

- Svømmehallen er meget benyttet, og jeg håber, den bliver genopbygget, men i sidste ende er det en politisk beslutning, når forsikringssagen er afsluttet.

Håber på afklaring inden jul

Der var ikke offentlig adgang til bassinerne, men Aalborg Svømmeklub brugte banerne, ligesom de blev benyttet til forskellige former for skolesvømning. 

Allerede to dage efter den voldsomme brand var medarbejdere fra kommune og forsikringsselskab ude ved brandtomten for at få et overblik over skaderne. Arkivfoto: Lars Pauli

Det er nu afklaret, hvor de i stedet kan svømme, indtil der kommer en plan for fremtiden for bygningen, der har adresse på Samsøgade.

- Jeg håber, at vi inden jul har en afklaring på, hvad der så skal ske på grunden og med svømmehallen, siger Erik Kristensen.

Umiddelbart efter den voldsomme brand sigtede politiet en håndværker for overtrædelse af beredskabsloven.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden