Båd med tre unge ombord kæntrede på Limfjorden

Af ukendte årsager kæntrede mindre båd midt ude på Limfjorden

Der blev også tilkaldt en redningshelikopter. <i>Arkivfoto: Bo Lehm</i>

Der blev også tilkaldt en redningshelikopter. Arkivfoto: Bo Lehm

NØRRESUNDBY:Fredag klokken 18.43 hastede politi, beredskab og en redningshelikopter til Limfjorden.

Ude midt på fjorden mellem Limfjordsbroen og Jernbanebroen var en mindre båd kæntret.

- Den gik ned midt ude på fjorden. Vi ved endnu ikke hvorfor, for det har ikke været muligt at afhøre de tre, der var med ombord, fortalte vagtchef Thomas Ottesen fra Nordjyllands Politi senere fredag aften.

Der var tre unge mænd med i båden, og de begyndte at svømme ind mod Nørresundby.

- Cirka 100 meter før kajen blev de så samlet op af beredskabets båd. De havde ikke redningsveste på, så det var noget af en svømmetur i det kolde vand, konstaterer vagtchefen.

Inde på land ventede ambulancer på tage sig af de tre mænd. De blev kørt til skadestuen for at få noget varme i kroppen og blive tilset. De kunne alle meldes uden for livsfare.

Der er udtaget blodprøve på føreren af båden med henblik på at få undersøgt, om vedkommende var påvirket af alkohol.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden