Utilfreds natklubejer: Havn, industri og striptease har gjort Aalborg til Aalborg
Politikere fastholder afslag til natklubejer, der vil tilbyde striptease - det er ikke en særlig kvalitet ved Aalborg, mener borgmester
Opdateret kl. 17:31
AALBORG: - Jomfru Ane Gade skal være et sjovt og festligt sted at gå i byen, uden at man bliver konfronteret med striptease. Det må foregå andre steder, mener formand for Bevillingsnævnet borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S).
Aalborg Nights fik i foråret afslag fra Bevillingsnævnet på at etablere en natklub med striptease på Go Go Nightclub i forlystelsesgaden. Natklubejeren har via sin advokat klaget over afslaget men uden held - politikerne i magistraten bakker 100 procent op om Bevillingsnævnets afslag.
I klagen til Bevillingsnævnet skriver advokaten for Aalborg Nights ApS bl.a., at striptease rent historisk er en del af Aalborg, fordi byen "grundet havnen og industrien altid har været en by præget af sådanne etablissementer. Det er en del af det, der gør Aalborg til Aalborg. En del af det der faktisk trækker turister fra nær og fjern", lyder det i klagen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.