Vejret vender: Her kommer foråret for alvor
DMI varsler sol – men aprilvejr har altid en joker i ærmet
Påsken ser lun og lokkende ud med temperaturer, der i perioder kan snige sig op over 20 grader – men det bliver næppe uden et par skyer og en byge i ny og næ.
Ifølge DMI’s seneste langtidsprognose er vi på vej ind i en forårsperiode med sol og varme i hovedrollen – og det ser faktisk ret lovende ud helt frem til starten af maj. Særligt uge 17 og 18 tegner til at byde på tørt og solrigt vejr med næsten sommerlige temperaturer.
Helt så simpelt bliver det ikke i påskeugen, hvor varm luft sydfra møder koldere luft fra nord. Det kan skabe lidt ballade i atmosfæren med ustadige perioder og lokale byger – nogle steder endda kraftige. Alligevel vil solen skinne pænt igennem, og temperaturen kan altså flere dage nå op mellem 15 og 20 grader.
Mod slutningen af april tager højtryk - ifølge langtidsprognosen - for alvor over og giver os forårsvejr, som vi elsker det: Sol, tørvejr og stille aftener.
Men nyd det – for prognoserne antyder, at ustadigt og vådt vejr igen får overtaget, når vi går ind i anden uge af maj.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.