Ytringsfrihed skal ikke bruges til forhånelse

I anledningen af den internationale dag for demokrati (fredag 15. september) vil jeg tage bladet for munden og komme med mine tanker om forbuddet mod koranafbrændinger.

Hvad er ytringsfrihed, og hvorfor har vi det?

Ytringsfriheden er født ud af oplysningstiden. En tid, hvor kommunikationen primært udløb fra en avisredaktion til en masse læsere, hvilket gjorde, at informationerne var lette at censurere. 

I denne tid spillede ytringsfriheden en central rolle i det funktionelle demokrati og sikrede at medierne kunne kontrollere og kritisere magthaverne.

Ytringsfriheden har således aldrig været tænkt som en frihed, der tillader forhånelse eller nedværdigelse af andre medborger, men som en kontrolmekanisme, der skulle sikre, at magten ikke korrumperede.

Grundloven sikrer, at ”Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker (…)". Det er i min optik ytringsfrihed, og det vil jeg til enhver tid kæmpe for. Jeg har dog svært ved at se, hvordan man under påberåbelse af denne bestemmelse, kan føle sig i sin gode ret til at brænde et skrift af, med det ene formål at såre eller forhåne en gruppe af medborgere.

Er ytringsfriheden under pres?

I dansk lov er der allerede hjemlet en række begrænsninger for, hvad man må ytre. 

Man må ikke sige noget injurierende om andre, man må ikke true, forhåne eller nedværdige folk på grund af deres etnisk oprindelse, hudfarve, tro, seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika. At vi som samfund sætter grænser for, hvordan folk må bruge deres ytringsfrihed, er på ingen måde en nyhed.

Ytringsfriheden lever i bedste velgående, og vil fortsat gøre det, efter regeringen har vedtaget lovindgrebet om koranafbrændinger.

Derimod er informationsfriheden under pres. 

Vores adgang til objektive, nuancerede og konstruktive informationer har aldrig været ringere end nu. Med digitale medier hvor de mest absurde påstande bliver formidlet som sandheder, og hvor det er umuligt at kontrollere, hvilken informator er kontrolleret af hvilke interesser, bliver vores nyhedsbillede kompliceret. Selv i de store anerkendte medier bliver vores informationer inficeret af kommercielle interesser, i jagten på seer- og læsertal.

Redaktionerne sidder og udvælger nyheder baseret på nogle nyhedskriterier, der foreskriver, at der helst skal være en konflikt, eller at nyheden skal kunne skabe stærke følelser som f.eks forargelse. 

Det betyder, at vi mister nuancerne. 

Vi får de politiske debatter formidlet gennem modsætninger og konfliktende holdninger. Det betyder, at alle nuancerne på holdningsspektret tabes og nyhederne kommer i højere grad til at bidrage til polarisering frem for at lægge op til en nuanceret dialog og samtale, som er det egentlige fundament for demokratiet.

Hvad vil vi med demokrati og ytringsfrihed?

Den tidligere tjekkiske præsident, Tomás Masaryk, sagde, at hvis ordet ”Demokrati” skulle beskrives med kun et andet ord, skulle det være ordet “Dialog”. 

Når jeg tænker på demokrati, tænker jeg netop på den samtale, og den dialog, der bringer os til en fælles forståelse af hinandens interesser og behov. 

I den samtale kan vi enten nå til enighed, eller nå til enighed om vores uenighed. Fordrer afbrændinger af koranen en sådan samtale? Er det et værdifuldt bidrag til forståelsen af hinandens følelser og holdninger? Det mener jeg ikke.

Jeg ønsker et samfund, hvor samtale, demokrati og ytringsfrihed er instrumenter til at vi nærmer os hinanden, og skaber sammenhængskraft. Ikke et, hvor ytringsfriheden bliver et dække for kræfter, der ønsker at skabe konflikter og adskillelse.