Aalborghus Slot tidligst på budget i 2019
Hvis ønsket om at flytte museum og stadsarkiv ind på slot bliver opfyldt, er det formentlig salget af to centrale ejendommen, der skal medfinansiere
AALBORG: Måske kan Aalborg Kommune i 2019 skrive slotsejer på visitkortet.
I hvert fald bliver oplægget til at flytte Nordjyllands Historiske Museum i Algade og Aalborg Stadsarkiv i Arkivstræde ind på Aalborghus Slot først forelagt i forbindelse med budgetforhandlingerne om budget 2019.
På det seneste møde i sundheds- og kulturudvalget godkendte udvalget et kommissorium for projektet, som der nu arbejdes videre med.
Der er i alt afsat 2,5 mio. kr. til projektarbejdet i 2017 og 2018, men sundheds- og kulturforvaltningens ønske til budget 2017 var fem mio. kr. til arbejdet herunder ansættelse af en projektchef.
Ikke råd til chef
Med kun halvdelen af de ønskede midler er det vurderingen, at det ikke er realistisk at ansætte en projektchef i 2017.
- Nu laver vi forarbejdet i forhold til, hvad slottet kan indeholde, og hvilken historie, der skal fortælles, og skal der så ansættes en projektchef fuldt ud, hvad der nok er nødvendigt på den lange bane, så er det også et samarbejde med fondene, siger kultur og sundhedsrådmand Mads Duedahl (V).
Tidligere har kommunen i en såkaldt sindetskrivelse lovet op til 20 mio. kr. til det projekt, der skulle revitalisere Aalborg Historiske Museum i Algade, men papiret gælder kun det gamle projekt. Hvor meget en ny sindetskrivelse vil lyde på, kan rådmanden ikke svare på. Men kommunens finansiering vil formentlig komme fra de to centrale ejendomme, der bliver ledige ved en flytning.
- Hvis museet og stadsarkivet forlader de eksisterende centrale ejendomme i henholdsvis Algade og Arkivstræde, så kan de sælges og dermed finansiere projektet.
Store millionbeløb
Rådmanden vurderer, at ejendommene kan "sælges for "forholdsvis store millionbeløb"
- Min vurdering er, at begge ejendomme vil være et tocifret millionbeløb værd, kan de penge blive puttet ned i slottet, så synes jeg, at man er et godt skridt i den rigtige retning.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.