Ernæring

Åres Økopris gik til Nordjylland

Prisen blev overrakt for første gang

AARHUS:Regionsformanden for Kost- og Ernæringsforbundet i Nordjylland, Marian Aagaard, har fået Årets Økopris 2014. Økologisk Landsforening har oprettet prisen som en hyldest til de ildsjæle, der hjælper den økologiske omlægning i landets storkøkkener på vej.

Prisen blev overrakt for første gang på Food Festival i Aarhus, og det blev regionsformanden for Kost- og Ernæringsforbundet i Nordjylland, Marian Aagaard, der modtog den.

- Du modtager prisen, fordi du dagligt sætter handling bag holdning, og fordi du har placeret sig selv helt centralt i forhold til at begejstre og få sat fokus på økologien i en landsdels, hvor der er gang i en stor økologisk omlægning, og hvor der skal findes nye løsninger for at nå målet. Økologi kan ikke stå alene, der skal også være mennesker bag gryderne, som er klar til at lave god økologisk mad, og for dem er du altid klar til at gå i front, sagde Torben Blok til Marian Aagaard under overrækkelsen af økoprisen tidligere på dagen.

Skubber 100.000 måltider i øko-retning

Marian Aagaard er hver dag i kontakt med 100.000 måltider i de nordjyske køkkener og er medvirkende til, at mange af dem er på vej til at blive økologiske. Hun har bl.a. været med til at starte ØKO Nord, som er et økologisk netværk, der arbejder for at udbrede forståelsen for økologi, og sidder med i styregruppen i Egologika, som er et stort omlægningsprojekt i Nordjylland.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst