Fodbold

Årets fodboldklub

Resultaterne ikke afgørende for succes i Valsgård IF.

VALSGÅRD: Valsgård IF 83 er hædret med titlen som Årets Fodboldklub i DBU Nordjylland.

Valsgård IF 83 gør en stor dyd ud af, at alle spillerne bliver behandlet ens om man spiller på førsteholdet eller på et lavere rangerende hold. På herreseniorsiden var klubben i 2012 gennem et hårdt år, hvor seniorafdelingen nær havde lukket.

Et helt nyt tankesæt blandt både trænere og spillere om, at resultaterne ikke er det afgørende for klubbens succes, har betydet, at der nu er masser af spillere til træning og kamp. Specielt de unge er godt repræsenteret med en gennemsnitsalder på 20 år.

I udvælgelsen af Valsgård IF 83 har DBU lagt vægt på, at man formåede at redde seniorafdelingen fra lukning. Klubben meldte ud, at har spillerne ambitioner, skal de spille i en anden klub. Ingen stoppede efter den udmelding.

Ny herreseniortræner samler spillerne, der nu er over 20 til træning og to 11-mandshold.

På børne- og ungdomssiden har klubben samarbejde med blandt andet Hobro IK og Doense Vebbestrup IF for at sikre, at de unge ikke stopper med at spille fodbold.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden