Årets første hjemmestævne

Der er atter håndboldkampe fra søndag 15. januar. Foto: Erik Sahl
Der er atter håndboldkampe fra søndag 15. januar. Foto: Erik Sahl add here

Anden halvdel af håndboldsæsonen er startet, og i den kommende weekend er de første hjemmekampe både i Idrætscenter Jammerbugt Fjerritslev og i Trekroner Landsbycenter.

Fra søndag middag spiller fire af ungdomsholdene i Team Vest Han Herred samarbejdet årets første hjemmekampe i Trekroner Landsbycenter.

U14 drengene har efter jul hele to hold med, et hold i 2. division og et hold i B-rækken. 2. divisionsholdet mødet Nibe HK, mens B-rækkeholdet møder Midtthy HK.

U16 drenge A spiller mod Strandby/Elling IF, mens U18 pigerne i 2. division midt på eftermiddagen ligeledes møder Strandby/Elling IF.

FIF holdene spiller fra søndag sidst på eftermiddagen, da BK Orion hele weekenden råder over hele Idrætscenter Jammerbugt, hvor klubben arrangerer Jyske Begyndermesterskaber,

Så først når bokseringen er pillet ned, kan håndbolden komme i gang.

- Vi er faktisk nødsaget til at lægge tre kampe i den runde hal, Han Herred Hallen, hvor U10 drenge møder Skovsgaard/Brovst KFUM, U12 Pige C møder Løgstør HK og sluttelig møder U12 Drenge C Nibe HK, siger Mogens Bay, formand i FIF Håndbold

I Centerhallen starter Serie 3 damer klokken 16 mod IK Vest, Ranum, efterfulgt af førstehold damer, der møder Skovsgaard/Brovst KFUM. Andetholdet herrer spiller klokken 18.15

Mod IK Frem Sønderup-Suldrup, mens dagen slutter med førstehold herre i Jyllandsserien, der møder Hjallerup IF.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden