Årets Gistrup-plakette 2017 uddelt til uddeler

Uddeler Mikkel Olesen (tv) får årets Gistrup-plakette overrakt af Karl Korfits (th). Foto: Kjeld Mølbæk
Uddeler Mikkel Olesen (tv) får årets Gistrup-plakette overrakt af Karl Korfits (th). Foto: Kjeld Mølbæk Kjeld Mølbæk

Gistrup Beboerforening har i en lang årrække givet en Gistrup-plakette til en lokal beboer, der i det forløbne år har gjort noget særligt i Gistrups interesse eller for at udbrede kendskabet til Gistrup.

I forbindelse med årets generalforsamling forleden i foreningshuset "Spar Es" på Lyngtoften i Gistrup, tilfaldt hæderen denne gang uddeleren i SuperBrugsen i Gistrup, Mikkel Olesen. Således har Sebastian Klein to år i træk - på foranledning af Mikkel Olesen - besøgt Gistrup skole for at lære eleverne på de yngste klassetrin at spise sund mad.

Ved at stille skarpt på børnenes interesse for sund mad, når budskabet også hjem til forældrene, således at der bliver tale om en varig forbedring ikke bare af madpakken, men på længere sigt også af maden generelt i de mange hjem.

Der er ingen tvivl om, at en sund og fedtfattig kost er vejen frem, og udbredelsen af kendskabet hertil er derfor meget vigtig, understregede Beboerforeningens formand Karl Korfits ved overrækkelsen af årets plakette.

Forsiden