Årets spiller: Lige meget, hvem vi møder
Aalborg Håndbolds Christian Jensen glæder sig over det store fighterhjerte mod BSV
AALBORG: Selv om Aalborg Håndbold søndag aften tabte 25-28 til Bjerringbro-Silkeborg i slutspillet, så blåstemplede unge Christian Jensen indsatsen.
- Jeg synes, vi viser stort fighterhjerte. Vi holdt os til vores aftaler, og det var kun et spørgsmål om marginaler, der gjorde, at sejren tippede over til deres fordel, siger fløjspilleren.
Nederlaget sender KIF Kolding København i armene på Aalborg Håndbold i DM-semifinalen - og ikke Skjern.
- Det er lidt lige meget, hvem af de to hold, vi møder. Vi skal jo formentlig slå dem begge, hvis vi vil vinde DM-guld. Nu hedder den næste opgave Kolding, og så må vi bare tage dem, siger Christian Jensen.
Han scorede tre mål i kampen og kunne desuden glæde sig over, at han inden kampen blev kåret til årets spiller i klubben.
Den første DM-semifinale mod KIF Kolding København spilles lørdag 9. maj i Gigantium, mens der er returkampen 23. maj.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.