Aars

Aars får lavere varmepris

De 5451 forbrugere under varmeværket har fået 10 procents billigere varme

Efter mødet med skatteminister Karsten Lauritzen på Aars Fjernvarmeværks er værkets direktør Jan Clement kommet med i en arbejdsgruppe, som arbejder med afgiftsspørgsmålet. Arkivfoto: Henrik Bo
Efter mødet med skatteminister Karsten Lauritzen på Aars Fjernvarmeværks er værkets direktør Jan Clement kommet med i en arbejdsgruppe, som arbejder med afgiftsspørgsmålet. Arkivfoto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

AARS: Aars Fjernvarmes 5451 forbrugere kan glæde sig over en reduktion i varmeprisen på ti procent, således at et gennemsnitsparcelhus kan opvarmes for under 10.000 kr. om året.

Det er faktisk den laveste varmepris i de sidste mere end 20 år.

Det oplyste formanden, Svend F. Andersen, Aars, på generalforsamlingen på Aars Hotel, hvor en af deltagerne, Vagn G. Jensen, Aars, spurgte, hvordan det var lykkedes fjernvarmen at få skatteministeren og hans embedsmænd i tale for at finde en løsning på en uhensigtsmæssig afgiftsbelastning, som giver Aars Fjernvarme større udgift, som betyder, at jo mere miljøvenlig varmeværkets produktion er des større er udgiften

- Vi skrev til skatteminister Karsten Lauritzen, og fik et positivt svar, lød det fra Svend Andersen.

Derfor var ministeren i slutningen af 2016 på besøg på værket.

Efter møder med ministeren og eksperter fra ministeriet arbejdes der nu på at finde en løsning.

- Direktør Jan Clement deltager i en arbejdsgruppe, som arbejder med afgiftsspørgsmålet, hvor vort problem kun er en lille brik. Vi ser frem til, at problemet bliver løst så hurtigt som muligt, sagde formanden.

Svend Andersen fortalte, at fjernvarmen i år starter første etape af et nyt biomasseprojekt.

- Etape et består i en udvidelse af silokapaciteten, som med fordel kan anvendes til mellemdeponering af industriaffald i sommermånederne og opbevaring af andre tørre brændsler. Det drejer sig bl.a. om affald, som i dag transporteres til mellemdeponi hos Renovest i Oudrup.

- Udvidelsen af silokapaciteten på varmeværket betyder, at vejen fra Dybvad Møllevej til genbrugspladsen skal flyttes. Hvornår selve biomassekedlen etableres er endnu ikke endeligt fastlagt, men udgiften er opført i 2019-20 på investeringsplanen.

- I 2019 ændres der væsentligt på afregningssystemet for salg af el fra vore turbine og gasmotorer i Hornum, Suldrup og Haverslev, betonede Svend Andersen.

- Hvad der sker ved ingen, men grundbeløbet på cirka syv millioner kr. årligt forsvinder. Det svarer rundt regnet til en merudgift på 1500 kr. pr. forbruger.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden