Støvring

Advarsel: Bilister kommer til at sidde i kø på E45

Fra mandag opstår der køer, advarer Vejdirektoratet

Der opstår kø på motorvej E45 i den kommende uge. Arkivfoto
Der opstår kø på motorvej E45 i den kommende uge. Arkivfoto Pressefotograf Michael Koch

Opdateret kl. 20:40

STØVRING: Hvis du skal køre på motorvej E45 i Himmerland i den kommende uge, skal du væbne dig med tålmodighed.

Vejdirektoratet advarer om, at der vil opstå køer i perioden fra mandag til torsdag.

Det skyldes, at Vejdirektoratet skal udskifte vægtsensorer på de to dynamiske vægte på motorvejen ved Støvring.

Arbejdet finder sted mellem frakørsel 30 Støvring N og frakørsel 31 Støvring S.

Arbejdet er lidt omstændeligt, fordi sensorerne skal støbes ned i epoxy og har en hærdningstid, inden de berørte kørespor kan åbnes for trafik.

Af samme grund kommer arbejdet desværre til at medføre kødannelse, eftersom der kun vil være et spor åbent for trafik, mens arbejdet står på, oplyser Vejdirektoratet.

Køer i begge retninger

Vejdirektoratet starter med at udskifte sensorerne i det nordgående spor mandag og tirsdag og forventer en mindre forsinkelse på 5-10 minutter i myldretiden om eftermiddagen.

Onsdag og torsdag foregår arbejdet i det sydgående spor. Vejdirektoratet regner med, at der vil opstå en forsinkelse på 20-30 minutter i morgenmyldretiden. men stræber efter at afslutte arbejdet i de sydgående spor inden kl. 15 begge dage.

Information om, hvor der arbejdes, og konkrete restriktioner for trafikken kan ses på www.vejdirektoratet.dk sammen med øvrige relevante vej- og trafikmeldinger.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden