Ældre tog på sommerhus-ferie

Støtteforening sørgede for tur

Alle samlet foran sommerhuset i Hvalpsund

Alle samlet foran sommerhuset i Hvalpsund

GEDSTED/HVALPSUND:Støtteforeningen for Plejecenter Søndervang i Gedsted har haft en flok beboere inviteret på sommerhus-ferie. Støtteforeningen havde i fem dage lejet et dejligt sommerhus i Hvalpsund, hvor beboerne havde mulighed for at komme på en lille ferie.

Fem beboere tog imod tilbuddet, også om at sove der, mens de øvrige beboere var inviteret på besøg om onsdagen.

Mandag hyggede personalet og beboerne sig i sommerhuset. Tirsdag gik turen med bus af snørklede veje til Strandby, hvor der blev købt kartofler og gulerødder til aftensmaden. Herefter omkring Vitskøl Kloster og Ranum med den flotte kirke med to tårne. Til sidst blev der hentet fisk til aftensmaden i Rønbjerg.

Onsdag var der besøgsdag både til frokost og til aftensmad. Der var besøgende både fra støtteforeningen og pårørende, samt øvrige beboere. Om aftenen blev der grillet og hygget til sent.

Torsdag blev der arrangeret sejltur med færgen ”Mary”, og derefter en lille tur omkring Louns og Alstrup.

Fredag stod i opbruddets tegn. Gril, kufferter og kørestole blev fragtet hjem. Vel hjemme blev alle modtaget med fuld musik fra cafeen, hvor en fra personalet spillede på orgel med rytmeboks.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.