Affald

Affald stilles ved genbrugspladsens port

Stigende problem i den travle forårstid ved alle fire pladser i Jammerbugt

Maling og kemikalier blev natten til torsdag stillet uden for pladsen ved Gøttrup. De kan være farlige for mennesker og dyr, lyder advarslen fra Martin Herold.
Maling og kemikalier blev natten til torsdag stillet uden for pladsen ved Gøttrup. De kan være farlige for mennesker og dyr, lyder advarslen fra Martin Herold.

JAMMERBUGT: De fire genbrugspladser i kommunen holder åbent i 177 timer om ugen tilsammen i denne tid, og det burde være nok til at alle kan komme af med deres affald og genbrugsting.

Det er det så bare ikke, konstaterer driftsleder Martin Herold fra pladsen i Udholm.

- Vi har et stigende problem med affald, der stilles uden for portene efter lukketid, også farligt affald, fortæller han.

- Det sker ved alle fire pladser, og problemet tager til med det gode vejr, når folk begynder at rydde op i hus og have.

Nogle borgere overvurderer åbenbart, hvor mange læs de kan nå at aflevere inden lukketid, og så efterlader de affaldet uden for hegnet. Men det er meget uheldigt, fastslår Martin Herold.

- Børn og dyr kan rode i affaldet, hvor der måske er olie og kemikalier. Det er også et stort arbejde for personalet at rydde op og sortere i de forskellige fraktioner.

Martin Herold opfordrer indtrængende til at man benytter sig af pladsernes åbningstid, hvor personalet altid er parat til at hjælpe og vejlede borgerne, hvis de er i tvivl om sorteringen.

- Vi glæder os også over den lyse tid og at der er liv på genbrugspladserne igen efter en lang vinter, og med de mange åbningstimer mener vi, der er gode muligheder for alle borgere for at komme af med deres affald, tilføjer han.

Siden pinsedagene er der blevet stillet affald uden for portene i både Udholm, Aabybro og Gøttrup, sidstnævnte sted farligt affald i form af maling og andre kemikalier.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden