Nordjylland

Afstemning: Skal der være gratis parkering ved naturområder?

Til næste år er det slut med gratis parkering ved tre naturområder

Når du besøger Bulbjerg til foråret, skal du betale for parkeringen. Arkivfoto: Michael Koch
Når du besøger Bulbjerg til foråret, skal du betale for parkeringen. Arkivfoto: Michael Koch Pressefotograf Michael Koch

NORDJYLLAND: Fra foråret 2015 skal man betale parkeringsafgift ved tre nordjyske naturområder. Det drejer sig om Bulbjerg i Thy, Råbjerg Mile og den tilsandede kirke i Skagen.

Det er Naturstyrelsen der har besluttet at indføre parkeringsafgiften. Det indføres ved 19 af de mest besøgte strande og naturområder i Danmark, heraf altså tre i Nordjylland.

Naturstyrelsen regner med at tjene fem millioner på parkeringsafgiften. Pengene skal bruges på at drive toiletter, fjerne affald og vedligeholde borde og bænke.

Delte holdninger

Turistchef i Thy Ole Riis Christensen er ærgerlig over beslutningen.

- Min holdning er, at naturen er fælles eje, og derfor skal der være bred, fri og offentlig adgang til den.

Turistdirektør Lene Kappelborg glæder sig til gengæld over beslutningen.

- Hvis indtjeningen far parkering, som lovet, bliver brugt til, at det pågældende område bliver vedligeholdt, opgraderet og passet, så synes jeg faktisk det er okay.

Din mening

Hvad synes du: Skal der være gratis parkering ved naturområder?

Deltag i afstemningen og uddyb meget gerne din holdning i kommentarfeltet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden