Aftale om Amager
Ejeren af kolonihaveområdet har sagt ja til at sælge til en pris, som kolonihaveforeningen godkendte onsdag aften
Opdateret 08. februar 2018 kl. 07:49
THISTED: Ejeren af kolonihaveområdet Amager i Thisted, Henrik Bojsen Jensen, har sagt ja til at sælge kolonihaverne. Og onsdag aften kunne et stort flertal i kolonihaveforeningen godkende et lån fra Kolonihaveforbundet på 2,1 mio. kr. til køb af haverne
Dermed er der sat punktum for flere års usikkerhed om fremtiden for kolonihaveområdet, der er et af landets ældste. Men det ligger dog fast, at lejen af de 66 kolonihavelodder i området bliver væsentligt højere end hidtil.
Kolonihaveforeningen har været uden lejekontrakt siden 1. maj 2017, hvor den 25 kontrakt udløb. Henrik Bojsen Jensen ønskede ikke at forlænge kontrakten, og indtil nu har forhandlinger om salg været uden resultat.
Men indehaveren af byggefirmaet HBJ Holding Aps. har nu erkendt, at der ikke er politisk opbakning til hans planer om 50 boliger i området.
Ifølge Preben Jacobsen, formand for Kolonihaveforbundet, er der stadig "nogle få ting, der skal falde på plads":
- Men vi har fået en lykkelig udgang på en svær tid, og det er jeg utroligt glad for, siger han.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.