Ahle ville væk fra bænken

Aalborg Håndbolds nye stregspiller ser frem til at få mere spilletid.

Jesper Ahle ser frem til at trække i Aalborg-trøjen. Her er han i kamp for Bjerringbro-Silkeborg. Foto: Scanpix

Jesper Ahle ser frem til at trække i Aalborg-trøjen. Her er han i kamp for Bjerringbro-Silkeborg. Foto: Scanpix

Jesper Ahle trænede allerede torsdag aften for første gang med sine nye holdkammerater, og han tøvede ikke med at gribe Aalborg Håndbolds indspil. - Jeg har igennem et stykke tid ikke fået ret meget spilletid i Bjerringbro-Silkeborg. - Det er vel kun blevet til samlet en halv time i de seneste otte kampe, så henvendelsen fra Aalborg passede godt ind i mine planer. - Jeg vil altså hellere spille end at se på, og dermed bliver det også noget lettere for mig at vise mig frem til en ny klub, når jeg til sommer står uden kontrakt, forklarer Jesper Ahle. Aalborg bliver hans femte klub på seniorplan. Tidligere har også han spillet for Team Tvis Holstebro, Fredericia og Lemvig-Thyborøn.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.