Ahlmann: En skidt præstation
AaB-backen var kun tilfreds med de sidste 20 minutter mod FCM
Opdateret kl. 23:09
AALBORG: Han leverede selv en fin indsats, men generelt skuffede AaB i onsdagens pokalexit til FC Midtjylland. Efter kampen var Jakob Ahlmann var da også først og fremmest skuffet over 2-3-nederlaget.
- Vi leverede en skidt præstation i det meste af kampen. Det var vel først i de sidste 20 minutter, vi fik noget blod på tanden. Det var alt for sent, siger venstrebacken.
AaB havde inden opgøret fokuseret meget på at lukke Paul Onuachu ned, men FC Midtjyllands angriber nettede alligevel to gange.
- Desværre viste han sig igen i dag at være for stærk til os. Han fik jo næsten lov til at gøre, hvad der passede ham. Det er skuffende, siger Jakob Ahlmann.
AaB har nu kun Superligaen at koncentrere sig om, hvor det handler om at styre fri af nedrykning og siden jagte en bonusbillet til europæisk fodbold.
- Vi skal først og fremmest levere en bedre præstation på lørdag mod Viborg. Hjemmepublikummet fortjener bedre, end det de så i dag, fastslår AaB-backen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.