Fodbold

Alle kampklare i aktion for Hobro

Med ikke færre end ni skader i spillertruppen kommer al disponibelt mandskab i aktion for Hobro IK i onsdagens træningskamp mod serbiske Novi Pazar under hobroensernes træningsophold i Tyrkiet.

Hobro-træner Jakob Michelsen, i midten, gør brug af alle kampklare kræfter i dagens træningskamp i Tyrkiet.Foto: Claus Søndberg
Hobro-træner Jakob Michelsen, i midten, gør brug af alle kampklare kræfter i dagens træningskamp i Tyrkiet.Foto: Claus Søndberg

- Alle spillere uden skader kommer i aktion mod Novi Pazar, der indleder sæsonen i den bedste serbiske række om tre uger, fortæller Hobro's cheftræner Jakob Michelsen. - Det bliver en spændende test for os, men det er naturligvis ærgerligt, at vi døjer med så ufatteligt mange skader. Det betyder i høj grad, at vi må tænke kreativt, når vi reelt kun har fire spillere til rådighed i bagkæden. - Forholdene hernede er supergode med dejligt vejr og gode træningsbaner, så det kan ikke undre, at mange andre både danske og udenlandske klubber også er i træningslejr i området, siger Hobro-træneren, der sammen med sin trup i morgen skal overvære AGF's superligahold i aktion, ligesom også AC Horsens og SønderjyskE er i området. - Vi trænede en gang søndag, to gange mandag og igen tirsdag var vi på træningsbanen, men med de mange skader foregår træningen meget individuelt, men under alle omstændigheder er vi glade for, at spillerne selv spyttede i kassen, så det blev muligt for os at få denne træningstur til Tyrkiet, slutter Jakob Michaelsen, der lørdag sender sit hold ud i endnu en træningskamp mod et rumænsk hold.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden