Alle må gøre deres bedste

I de seneste år har det været en stor lettelse som ungdomstræner for et U-14 pigehold i håndbold, at man blot kunne sende en sms til alle spillere med eksempelvis følgende indforståede tekst: Kamp søndag kl. 12.00 i Bagterp. Mød ved Dyssen kl. 10.40. Send et ok."

Skolevæsen 1. februar 2012 05:00

Fluks beskeden var sendt, klikkede svarene ind med "Ok." eller en smiley. Ofte har jeg været helt klar over, at det måtte være midt i undervisningstiden, der blev svaret. Hvad siger lærerne? - har jeg til tider spurgt. Og lærerne ser det åbenbart ikke, eller måske har de valgt et selektivt blik ud i klasserummet. Jeg ved det ikke, men enhver underviser må forholde sig til de mange elektroniske kommunikationsmuligheder, der kan aflede enhver koncentration, og som kan flytte fokus fra "fag og undervisning" til "frikvartersaktiviteter og facebook" på et splitsekund. En regel kunne lyde: "Alle må gøre deres bedste for at bidrage til et godt læringsmiljø!". Sådan lød et bud på "klasseregler for 8. klasse", da de lærerstuderende på seminariet, efter et par måneders praktik ude i omegnens folkeskoler, diskuterede, hvad man som lærer stiller op med mobiltelefoner, iPads, Facebook, Wordfeud, syvkabalen og de utallige andre muligheder, der findes for at elever (og lærer) bliver afledt fra det, der var på dagordenen i det respektive fag. "Hvornår må mobiltelefonen være fremme på skolebordet?" "Aldrig", kunne det nemme svar lyde. Men så er der jo mobiltelefonens (smartphone-versionens!) mulighed for at tjekke "krige på Balkan" i historietimen, man kan bruge den som regnemaskine, der er en ordbog, man kan bruge den i idrætsundervisningens orienteringsløb (fotografer de poster, du finder frem til!), og bliver man i øvrigt kke bedre til at stave, hvis man spiller Wordfeud i timevis? Ligeledes er den bærbare computer er en stor hjælp til notatskrivning for de elever, der har særdeles vanskeligt ved at tyde egne bogstaver, der er cd-ord, der kan gøre hverdagens læsning mere overkommelig for de ordblinde og læsesvage, og man kan chatte på engelsk med elever i Groningen, Holland. Derfor er det svært at sætte regler, thi ved enhver regel vil undtagelserne blev mangfoldige. Skal man må så surfe hæmningsløst ud på internettet og lade alle elektroniske sociale medier være til mulig adspredelse, når en elev keder sig? Nej, vil sociologen Thomas Ziehe og andre sige. Elever har (som bedstemor Stine også ville have sagt) godt af at kede sig, så de kultiverer evnen til at lære (siger Thomas Ziehe), lærer at gøre sig umage for at forstå noget svært (som undertegnede ville formulere det) eller lærer at tage sig sammen (som bedstemor Stine ville have sagt). Det er skolens opgave at bibringe eleverne et vist mål af dannelse sammen med en vis portion uddannelse, og dannelse kan - af føromtalte Ziehe - defineres således: "Ganske pragmatisk er dannelse for de første den kompetente omgang med højkulturer. Og for det andet er dannelse kultivering af evnen til at lære" Skal eleverne kultivere evnen til at "lære at lære", så må man reducere den kompleksitet, der altid er til stede i deres omgivelser. Kompleksiteten reduceres, hvis der reduceres i afledningsmulighederne. Væk med al tilgang til de sociale twitter-muligheder. Man må sætte fokus på det centrale, så det bliver nødvendigt at gøre sig umage og dermed tilegne sig et vist mål af civilisation, kulturel ballast, viden om verden og en vis mængde færdigheder indenfor de basale videnskaber: naturfag, matematik, sprog og kunst. Det gør man ikke ved altid at tage udgangspunkt i elevernes præferencer og hverdagserfaringer, thi de er sjældent så nuancerede som verdens viden&kulturarv kan være, det kan enhver overbevises om, hvis man læser diskussionerne på facebook, ser realityserier eller forsøger sig med "Farmville" på facebook. Det er der ikke megen højkultur over. Skolen er noget andet og mere end fritidslivet, skolen er netop civilisation og kultur, dannelse og uddannelse, og rammerne må derfor være anderledes end frikvarterets og fritidens rammer. "Alle må gøre deres bedste for at bidrage til et godt læringsmiljø!" - det er i den henseende langt mere radikalt end mange firkantede ordensregler med påbud og forbud. Bodil Christensen, Horne - underviser på læreruddannelsen i Aalborg, efterskolelærer i mange (mange) år, ungdomstræner i Horne KFUM i håndbold.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...