Als Hallen inviterer børnene til floorball

Floorball er blevet testet i idrætshallen i Als. Foto: Privat (kan frit benyttes)
Floorball er blevet testet i idrætshallen i Als. Foto: Privat (kan frit benyttes) Privat (kan frit benyttes)

Idrætshallen i Als åbner op for, at alle aldersgrupper til og med niende klasse en gang om ugen kan spille floorball i hallen. Det bliver hver tirsdag mellem kl. 14.15 og 15.15.

- Det er gratis at deltage og kræver ingen forudsætninger for at kunne være med. Det eneste deltagerne selv skal medbringe er indendørs sko og selvfølgelig det gode humør, siger aktivitetsmedarbejder ved Firekløverhallerne, Kathrine Bach. Firekløverhallerne omfatter idrætshallerne i Øster Hurup, Als, Hadsund og Assens.

I Als hallen ønsker man at udnytte hallens potentiale og følge med i udviklingen, og lige præcis floorball spås at blive stor i fremtiden. Derfor skal der selvfølgelig også være floorball i Als, siger aktivitetsmedarbejderen.

- Vi starter med et hold for at samle børnene, introducere dem til spillet og vække deres interesse og udelukkende med fokus på det sociale ved spillet. Måske vil vi senere hen lave et hold for de, der ønsker at træne floorball med hensigten om at deltage i turneringer, men det må tiden vise, om der er grundlag for, siger hun.

Der tages hul på aktiviteten tirsdag 24. januar.

I hallen håber man på stort fremmøde og opfordrer alle til at møde op for at prøve spillet. Man er sikre på, at alle bliver vilde med floorball.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden