Voldsom ulykke: 35-årig kvinde alvorligt kvæstet

Omkring 100 meter inde på A13 lige efter afkørslen fra motorvej E45 skete der ved middagstid en alvorlig færdselsulykke

Jens Hukiær
Foto: Jan Pedersen
Trafikulykke 22. juli 2018 12:41 - Opdateret 22. juli 2018 17:07

HAVERSLEV: En bilist blev alvorligt kvæstet, og flere andre kom til skade ved en voldsom trafikulykke på hovedvej A13.

Det oplyser vagtchef Bruno Brix, Nordjyllands Politi.

Færdselsuheldet skabte søndag ved middagstid lange køer på dels hovedvej A13, dels køer i sydgående retning helt ud på motorvej E45 lidt syd for Haverslev.

Alarmen lød klokken 11.51.

- Uheldet skete omkring 100 meter inde på hovedvej A13 lige efter afkørslen fra motorvej E45, og hovedvejen var spærret i begge retninger. Det gjorde, at der opstod lange køer både på hovedvejen i begge retninger, og kødannelserne i sydgående retning løb helt ud på motorvejen, oplyser vagtchefen.

En 35-årig kvinde fra Hjørringkanten kom kørende mod nordøst ad hovedvej A13. Med sig i bilen havde hun sin 15-årige datter. Den 35-årige kvinde kom af ukendte årsager over i den modsatte kørebane, hvor hun kørte frontalt ind i en modkørende bil ført af en 65-årig mand fra Københavnsområdet. Også han havde en passager i bilen - nemlig sig 62-årige kone.

Den 35-årige kvinde er ifølge politiets oplysninger kommet alvorligt til skade ved uulykken, mens hendes datter og de to i den modkørende bil er kommet lettere til skade.

Der var farbart omkring ulykkesstedet på hovedvej A13 og på motorvej E45, hvor køerne på grund af den spærrede hovedvej på et tidspunkt nåede ud, ved 13-tiden.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...