Andenplads til Concordia i Skive

Team Concordia Forsikring Himmerland fik en god start på bestræbelserne på at sikre sig adgangstegn til Post Danmark Rundt..

Sebastian Lander (yderst til venstre) vandt den første afdeling af Post Cuppen. Arkivfoto: Martin Damgård
Sebastian Lander (yderst til venstre) vandt den første afdeling af Post Cuppen. Arkivfoto: Martin Damgård

Morten Øllegaard besatte nemlig andenpladsen i sæsonens første Post Cup-løb efter den tidligere Concordia-rytter Sebastian Lander, der sejrede efter at være kørt solo på næstsidste omgang i Skive. Begge ryttere var del af en udbrydergruppe på otte ryttere, der havde skilt sig ud fra feltet i løbets afgørende fase på de små omgange i Skive - i den gruppe havde Team Concordia også den formstærke svensker Lars Andersson. Fire ryttere kom siden fri fra denne gruppe, og Morten Øllegaard vandt spurten blandt de tre resterende, da Lander var kørt solo.

Forsiden