Sport

Angrebet er uafklaret

Allan Gaarde kæmper stadig for at få aftaler på plads med Nicklas Helenius og Anders K. Jacobsen

Allan Gaarde var også troppet op for at overvære AaB’s første træning. Foto Grete Dahl.
Allan Gaarde var også troppet op for at overvære AaB’s første træning. Foto Grete Dahl. Lars Pauli

AALBORG: Man kunne godt have forventet, at AaB’s første træning blev uden Nicklas Helenius, da angriberens lejeaftale med AaB udløb efter denne sæson.

Men på papiret står der 1. juli, og derfor var angriberen fra Svenstrup med på grønsværen, da Larts Søndergaard mandag stod i spidsen for sin første AaB-træning.

- Indtil hans kontraktudløb træner han med os. Vi er stadig i dialog med ham om en aftale, og han tager også med til Norge, siger Allan Gaarde.

Ikke langt i dialogen med AK

Han har lidt af en angrebskabale at få løst. Anders K. Jacobsen har nemlig kontraktudløb til vinter. Og AaB’s topscorer i den forgangne sæson har indtil videre ønsket at vente med konkrete samtale om forlængelse med ledelsen.

- Allerede i sommeren 2014 gjorde vi det klart, at vi ønskede, at Anders fortsatte i klubben, siger Allan Gaarde, der afviser, at det er angriberens lønkrav, der står i vejen for en forlængelse.

- Så langt er vi slet ikke kommet i dialogen endnu. Men grundlæggende skal man have den løn, man fortjener, og Anders har præsteret godt, siger Allan Gaarde.

Lige nu har han i øvrigt mange spillere, der kan spille på toppen, på lønsedlen. Foruden de førnævnte er der Lukas Spalvis, Rasmus Jönsson, Viktor Ahlmann, Jannik Pohl og Thomas Enevoldsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden