Frederikshavn

Anmelderrost forestilling til Frederikshavn

Skuespiller Henning Jensen optræder i en af sine bedste roller i Frederikshavn Teaterforening

Skuespiller Henning Jensen kommer til Frederikshavn i en af sine bedste roller. Arkiv Foto
Skuespiller Henning Jensen kommer til Frederikshavn i en af sine bedste roller. Arkiv Foto Foto: Kim Dahl Hansen

Opdateret 28. august 2015 kl. 16:35

FREDERIKSHAVN: “Suveræn sjæleryster” og “fuldstændig vidunderlig”. Det er bare nogle af de roser, som pressen overøste Henning Jensen og forestillingen Helt enkelt kompliceret med efter premieren på det Kongelige Teater i 2013.

Det Kongelige Teater oplyser nu i en pressemeddelelse, at forestillingen i september og oktober tager på turné rundt hele Danmark, så endnu flere får muligheden for at opleve det, som flere gange er blevet nævnt som en af Henning Jensens absolut bedste roller.

Forestillingen kommer til Frederikshavn den 23. september, og der er stadig ledige billetter, oplyser Frederikshavn Teaterforening.

Billetter kan købes via www.kglteater.dk.

Gå til relaterede emner

Forsiden