Anna David i varmen
Sangerinden måtte synge op imod en hedebølge, der lagde en dæmper på det fyldte Kirketorv
MORS: Anna David går på sammen med sine fem musikere. De første numres mudrede blokvognslyd løser sig gradvist op, mens hård engelsksproget r&b bliver til melodisk dansk poprock, og Anna David og korsangerinden Line Krogholms stemmer bliver varmet op og begynder at klinge sammen.
29-årige Anna viser sig som en erfaren entertainer, der har noget på hjerte og alvor bag smilet. Sangen ”Den lille pige” bygger på en selvoplevet voldtægt som 17-årig, kan man læse sig til, for Anna David kommenterer det ikke fra scenen.
”Kun hjertet må slå” er en ferm kampagnesang til støtte for voldsramte familier, mens ”Fucking Perfekt” er en single, hvis indtægter tilfaldt Børnecancerfonden. Annas treårige datter syntes, at sangen var så god, at mor skulle udgive den. Og selvfølgelig får vi ”F...k dig!” mod slutningen af det timelange sæt, men Anna David må kæmpe for at få fællessang ud af det solsløve publikum til By Night i Nykøbing.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.