Antenneforening vil sælge til Stofa

Pandrup-Kaas indkalder til sidste generalforsamling

Steen Holm på den første generalforsamling, hvor 94 af 117 fremmødte stemte ja til et salg. Foto: Michael Bygballe <i>Michael Bygballe</i>

Steen Holm på den første generalforsamling, hvor 94 af 117 fremmødte stemte ja til et salg. Foto: Michael Bygballe Michael Bygballe

PANDRUP:Bestyrelsen for Pandrup-Kaas Antenneforening har indkaldt foreningens medlemmer til den anden af to ekstraordinære generalforsamlinger torsdag klokken 19.

Her vil bestyrelsen søge medlemmernes endelige opbakning til et salg af foreningens antenneanlæg til Stofa, som i dag leverer tv, bredbånd og telefoni til foreningen.

Ifølge formanden for Pandrup-Kaas Antenneforening er tiden kommet til at gøre det, som medlemmerne på hver eneste generalforsamling har krævet af bestyrelsen: At finde den bedste løsning for foreningens medlemmer.

- I bestyrelsen mener vi, at et salg er den eneste og bedste løsning. Det er blevet utroligt kompliceret at drive en antenneforening i dag, hvor vores medlemmer bombarderes med nye muligheder fra alle sider, forklarer antenneforeningens formand, Steen Holm.

Bevarer brugerdemokrati

Han og en enstemmig bestyrelse ønsker at sælge foreningen for at være med til at bevare et af landets ældste brugerdemokratier.

- Tiden er løbet fra en forening, hvor man sidder og diskuterer, hvilken kanal, der skal ligge i hvilken pakke, og tiden er løbet fra, at den enkelte borger gennem sin forening skal investere mange penge i at vedligeholde og opdatere et antenneanlæg. Et salg skal ske nu, hvor vores kabler i jorden endnu har en værdi, forklarer Steen Holm.

Kigger på fremtiden

Bestyrelsen vil på den kommende 2. ekstraordinære generalforsamling søge den endelige godkendelse af en model, hvor foreningen sælges til Stofa.

Provenuet fra salget udbetales som en kontantrabat til medlemmerne over de næste fire år. Samtidig overtager Stofa forpligtelserne ved at opgradere og vedligeholde antenneanlægget.

- Der er mange antenneforeninger, som lige nu kigger på fremtiden. Det har derfor været spændende for os sammen med Pandrup-Kaas Antenneforening at lave en model, hvor vi med stor respekt for brugerdemokratiet og foreningens værdier kan lade foreningen træde tilbage og give værdierne tilbage til medlemmerne, siger Stofas salgsdirektør, Kim Falkenhard.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
23-årig skyldig i at have dræbt 27-årig efter bytur - kammerat frifundet
Luk