Apoel-målscorer: Sød hævn mod AaB
Cillian Sheridan husker stadig exit med Celtic i Aalborg i 2008
NICOSIA: Angriber Cillian Sheridan slog Apoels afklapsning af AaB fast med sit mål til 4-0 i den hede sommeraften på Cypern. Målet og sejren betyder ekstra meget for ireren, der alt for godt husker sit sidste møde med AaB. Det var i 2008, da han spillede for skotske Celtic.
- Min sidste kamp for Celtic var et nederlag til Aalborg i Europa (2-1 til AaB i gruppespillet i Champions League, red.). Så det er en sød hævn for mig, at jeg nu har slået dem ud med Apoel, siger Cillian Sheridan, der er overrasket over den store sejr.
- Jeg havde slet ikke forventet, at vi kunne slå et så godt hold som AaB så stort. Vi troede på, at vi kunne gå videre, men det her var en fantastisk præstation.
Apoels cheftræner Giorgos Donis hyldede sine spillere på pressemødet efter kampen, men huskede også at rose AaB.
- I alle mine år som træner er AaB det taktisk mest udfordrende modstander, jeg har mødt. Den her samlede sejr er højdepunktet i min karriere.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.