Mariager

Arkitekt får årets kulturpris

Leif Høeg fra Mariager hædres for at værne om købstadens specielle præg

Leif Høgh, modtager af årets kulturpris, slog i 2011 et slag for, at ejere af bevaringsværdige huse i Mariager fik dispensation til fortsat at bruge brevsprækken, så de slap for at gøre vold på deres huse med skæmmende postkasser. Arkivfoto: Grete Dahl

Leif Høgh, modtager af årets kulturpris, slog i 2011 et slag for, at ejere af bevaringsværdige huse i Mariager fik dispensation til fortsat at bruge brevsprækken, så de slap for at gøre vold på deres huse med skæmmende postkasser. Arkivfoto: Grete Dahl

MARIAGER:Arkitekt Leif Høgh, Mariager, hædres med Mariagerfjord Kommunes kulturpris 2015. Prisen, der er indstiftet af Kulturelt Samråd i samarbejde med kommunens kultur- og fritidsudvalg, overrækkes på Mariager Kloster næste fredag 30. oktober klokken 15.

Leif Høgh får prisen for den store indsats, han gennem årene har ydet i Fonden til Bevarelse af Gamle Bygninger i Mariager.

Fonden har arbejdet på at værne om den lille købstads specielle præg med blandt andet lindeporte, røde tegltage og havnekran.

I bestyrelsen bestrider Leif Høgh posten som bygningskyndig med speciale i bevaringsværdige huse.

Kulturprisen blev uddelt første gang i 2008, da Arne Arildsen fra Arden var prismodtager. Siden er hæderen tilfaldet kunstforeningsformand Søren C. Olesen fra Hobro, ”De Gode Mænd” fra Mariager, Jørgen Klostergaard fra Hadsund, Mariagerfjord Pigekor, Jytte Frederiksen fra Hobro og Paul Arnbak, Stinesminde.

Kulturprisen er på 10.000 kroner. Der vanker også Leif Høgh et mindre kunstværk, udført af en lokal kunstner.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst