Aron: Spændende håndboldprojekt
Aalborg Håndbolds kommende islandske cheftræner har savnet at være klubtræner
AALBORG: De kommende to sæsoner hedder cheftræneren i Aalborg Håndbold Aron Kristjánsson. Den 43-årige islænding blev fredag præsenteret som aalborgensernes førstevalg til den post, som Jesper Jensen for nylig blev fyret fra.
- Jeg synes, at Aalborg er en meget spændende klub med stor tilskueropbakning. De har været med i toppen af dansk håndbold i mange år og har et mål om fortsat at være det. Desuden har de en stærk organisation med engagerede ledere, og en god trup. Det er bare et spændende håndboldprojekt, siger Aron Kristjánsson.
Han stoppede i sommer som træner i KIF Kolding København, og efter EM i januar i år, sagde han sit landstrænerjob på Island op.
- Jeg var ikke tilfreds med, at vi røg ud efter den indledende pulje, og så har jeg savnet at være klubtræner. Det der med at arbejde med spillerne i hverdagen er en helt anden måde at være træner på. Som landstræner har du kun få træninger at arbejde med, forklarer Aron Kristjánsson.
Han frygter ikke at lide samme skæbne hos aalborgenserne som den tidligere klubkammerat Jesper Jensen.
- Fyringer er en del af gamet som håndboldtræner. Som landstræner havde jeg en hel nation, der enten var med eller mod mig. Presset er bare med til at gøre udfordringen sjovere, fastslår islændingen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.