Artcenter på Spritten støttes med 80 millioner

Omfattende forvandling er på vej, og nu støttes den med mange millioner kroner fra Realdania

Foto: Henning Larsen Architects
Byggeri 14. november 2017 09:00 - Opdateret 14. november 2017 09:32

AALBORG: Der er en omfattende forvandling af ’Spritten’ på vej. Med bevillingen fra Realdania, kan udviklingen af industrimiljøet nu for alvor sættes i gang. Den tidligere værkstedsbygning og kedelhal skal transformeres til et internationalt Artcenter, hvor det spektakulære kunstværk Cloud City af den argentinske kunstner Tomás Saranceno allerede er planlagt. Artcenteret er en del af en større plan, som skal udvikle det samlede kulturmiljø og gøre området til en attraktiv ny bydel i Aalborg.

Det samlede fabriksanlæg er udpeget som et af de 25 vigtigste industriminder i Danmark og er det største sammenhængende fredede industrianlæg i landet.

Kulturmiljøet indeholder store kvaliteter og skal nu transformeres til et kvarter, som skal danne ramme om nyt byliv præget af kulturarv, kunst, kultur, arkitektur og gastronomi. I Aalborg Kommune er der stor

begejstring for Realdanias bevilling. Borgmester Thomas Kastrup-Larsen siger:

- Bevillingen fra Realdania er helt fantastisk og betyder rigtig meget for realiseringen af ’Spritten’ - et område, som både kulturelt og historisk set betyder utrolig meget for Aalborg. Byen er i forvejen i gang med en kolossal udvikling, og lige præcis det her kæmpe projekt bliver et fantastisk supplement til alle de mange ting, der i forvejen er skabt i Aalborg. Vi har rigtig store forventninger til det nye kulturområde i Aalborgs Vestby, og ’Spritten’ bliver et kæmpe oplevelsesmekka både for byens indbyggere og for vores mange nationale og internationale gæster. Jeg glæder mig meget til at følge selve udviklingen, og jeg glæder mig rigtig meget til at vise hele området frem.

Foto: Henning Larsen Architects

Artcenteret bliver på i alt 3.800 m2, heraf 2.800 m2 til udstillinger og 1.000 m2 til publikumsfaciliteter, cafe, artist’s residency, kunstmagasin, kontorer samt personalerum.

Spritten fortæller en unik historie om over 130 års spritproduktion i Aalborg, som er kendt af langt de fleste danskere. Derfor er det også helt oplagt, at bygningerne består som et synligt tegn på netop den fortælling, men med et nutidigt indhold, som kan være med til at skabe øget udvikling i Aalborg.

- Spritten er et rigtig fint eksempel på, hvordan vi gennem en ny anvendelse af tomme industribygninger kan skabe liv, som kan blive en stærk driver for udviklingen i området. Spritten er et ikonisk og enestående stykke industrikultur, som nu med renoveringen og det unikke kunstværk får et nyt liv som kulturelt samlingspunkt for Aalborg. Den sjæl og identitet, som gamle industribygninger indeholder, kan man ikke genskabe, hvis man bygger nyt, siger adm. direktør i Realdania, Jesper Nygård.

Havnefronten ud for spritfabrikken udgør den sidste etape af havnefronten mod vest og danner overgang til de mere grønne arealer i Vestbyen, og projektet er derfor vigtigt i byomdannelsen. Den nye havnefront skal samtidig fungere som klimasikring i forhold til fremtidig forhøjet vandstand i Limfjorden.

Der igangsættes nu en arkitektkonkurrence, som skal munde ud i en plan for skabelsen af Artcenteret samt området omkring.

Foto: Henning Larsen Architects

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...