Asylcenter ansætter Street-walker
I Brovst vil man have bredere kontakt mellem asylcenter og borgere
BROVST: - Vi accepterer ikke butikstyverier og hærværk i bybilledet, men vi vil hjælpe forfulgte mennesker, siger Thorkild Lind Poulsen, der er centerleder fra Brovst Asylcenter.
Blandt andet på den baggrund har man besluttet at ansætte en såkaldt Street-walker, der skal fungere som bindeled mellem beboere, de handlende og lokalsamfundet.
Kvinde får jobbet
Det er et tiltag, som Thorkild Lind Poulsen forventer sig meget af.
- Street-walkeren skal arbejde forebyggende og dermed hindre konflikter og sikre en normalisering af hverdagen, forklarer han. Det står fast, at det bliver en kvinde der skal besætte jobbet, og at hun begynder omtrent midt i august. Mere kan centerlederen ikke afsløre for nærværende, da nogle sidste detaljer skal falde på plads.
Men Thorkild Lind Poulsen ser frem til at få et ekstra bindeled mellem asylcenteret og borgerne.
- Vi er i løbende dialog med handelsstandsforeningen og har senest deltaget i et af deres møder. Formanden for foreningen i Brovst har senest meddelt os, ”at de handlende ikke synes, at problemerne er så store, og at initiativet med Street-walkeren kan løse mange problemer”, forklarer Thorkild Lind Poulsen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.