Tranum

Asylcenteret bød indenfor

Så laves der stjerner.
Så laves der stjerner. Flemming Dahl Jensen

TRANUM: Der var rigtig mange, som tog imod tilbuddet om at se, hvordan livet foregår på et asylcenter, da der forleden var åbent hus hos Jammerbugt Asylcenters afdeling i Tranum.

Efter at centerleder Nina Svendsen havde budt velkommen kunne gæsterne komme rundt i centeret.

- Det er vigtigt at møde hinanden i øjenhøjde, fortæller Laila Gregersen fra asylcenteret.

Alle har gjort en kæmpe indsats for at få arrangementet op at stå. Der er kommet flere hundrede flyers rundt i folks postkasser og heldigvis kunne de se effekten, da fremmødet var stort.

Der var mange aktiviteter rundt om i centeret. Dansk Flygtningehjælps Unge Netværk hjalp med at lære asylansøgerne med at lave julekonfekt og juleklip.

Her var der mange, som lærte noget om dansk jul, der blevet trillet mange kugler og der blev lavet mange julestjerner.

Mange af gæsterne fik smagsprøver på etnisk mad og det gav stor travlhed i køkkenet.

Der var også ild på bålpladsen og her var der mulighed for skumfiduser og mariekiks.

Det var en god oplevelse og meget lærerigt at besøge asylcenteret, og flere familier havde åbent deres hjem, så man kunne se, hvordan de har indrettet sig i asylcenteret.

Nørresundby kirke var også til stede med deres kirkekor, som gik luciaoptog på pladsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden