Atletikken i Sæby blomstrer
SIK har stor succes og blev bl.a. årets klub 2015
SÆBY: - Vi fik det store skulderklap fra Dansk Atletik Forbund i 2015 at blive valgt som Årets Klub. Det har vi nydt. Og det er samtidig et afsæt til mere aktivitet i SIK 80.
Det sagde Gunnar Møller Nielsen på SIK’s generalforsamling med 70 deltagere.
Bestyrelsen er fortsat den samme, nemlig Mads Krogh, Morten Krogh, Karina Strunge, Ann Chatrine Røntved og Gunnar Møller Nielsen.
Og aktivitetsniveauet fortsætter i dette år.
SIK byder bl.a. på Skole OL for Frederikshavn Kommunes skoler med plads til 1000 elever. Sidste år deltog 440 elever på stadion, hvilket var klubbens hidtil største atletikarrangement, så 1000 elever bliver en ny udfordring,
I uge 26 er atletikskolen delt i to - én for de yngste og én for de ældste børn med hver 40 deltagere - efter først-til-mølle princippet.
Sportsligt har SIK også haft succes med bl.a. fem atleter fra 16 til 19 år, der blev udtaget til talenttræning i Århus i foråret. Det vil give juniorafdelingen et løft.
I de yngste to træningsgrupper er der mange engagerede unge og forældre, der vil kunne udvikle klubben yderligere de næste år.
SIK har den seneste måned klaret sig flot ved Landsdelsmesterskaberne, Danske Ungdoms mesterskaber og DGIs landsmesterskaber.
Og 31. marts starter udendørssæsonen på atletikstadion på Klostervænget.
Læs mere på www.sik80.dk
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.