Au revoir: Der er stadig plads til hilsner i prins Henriks kondolencebog
Omkring 20 har været forbi Thisted Kommune for at skrive en afskedshilsen
Opdateret 20. juni 2022 kl. 10:42
THISTED: Efter prins Henriks død for en uge siden blev det flere steder i Danmark muligt at skrive en sidste hilsen i en kondolencebog. På Thisted Rådhus blev der også lagt en kondolencebog frem, så det var muligt at skrive en hilsen, hvorefter bogen ville blive sendt til Kongehuset.
Selvom fremmødet på Thisted Kommune ikke helt har kunnet matche de 20.000 besøgende ved Prins Henriks kiste, så kan mindre også gøre det. Det mener Mikkel Mørk, pressekonsulent ved Thisted Kommune.
- Interessen for at skrive en hilsen i kondolencebogen har været helt god, synes jeg. Det har været en blandet landhandel af unge og gamle, der har været forbi, siger han.
Mikkel Mørk anslår, at der er omkring 20 hilsner i bogen. Derfor er der altså stadig rigeligt med plads endnu - til gengæld er tiden mere knap. I dag, tirsdag d. 20. februar, er nemlig sidste dag, hvor det er muligt at skrive sin hilsen.
Skulle man have lyst til at skrive i kondolencebogen, så kan den findes ved sekretariatsledelsen på 2. sal på Thisted Rådhus indtil kl. 15.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.