Badehotel drøftes alligevel i byrådet
Peter Nielsen (K) vil have badehotel på Grenen drøftet i byrådet
SKAGEN: I gårsdagens NORDJYSKE kunne man læse, at planerne om et badehotel på Grenen var skudt i sænk.
Socialdemokraterne vendte tommelfingeren nedad til en ansøgning om at kunne bygge et badehotel på Grenen, blandt andet på baggrund af en formulering om ”Skagen som mål for rekreation med en særlig gæstfrihed overfor det bedre borgerskab.”
Venstre ville ikke begære sagen i byrådet, og dermed var planerne stoppet. Troede man.
For Peter Nielsen (K) vil gerne begære sagen i byrådet.
- Jeg synes et badehotel kan være et vigtigt element og et friskt pust. Og jeg mener, vi har en mulighed for at sætte noget i gang, som i hvert fald skal diskuteres. At skyde det ned på grund af en formulering om ”bedre borgerskab” - det synes jeg faktisk er småborgerligt, siger De Konservatives mand i byrådet.
Derfor kommer potentialeplanen alligevel op på næste byrådsmøde.
- Jeg synes det fortjener en debat for åbne døre, afrunder han.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.