Vold

Bandidos-rockere forbliver alligevel fængslet

De ni rockere, der i fredags blev løsladt af byretten, skal alligevel blive bag tremmer

Arkivfoto
Arkivfoto Scanpix Nordfoto

Opdateret kl. 17:23

AALBORG: De ni Bandidos-rockere, der 12. april blev løsladt efter 14 dages varetægtsfængsling, skal alligevel forblive bag tremmer.

Det besluttede Landsretten i Aalborg onsdag, efter anklager Kim Kristensen, Nordjyllands Politi, kærede løsladelsen.

Landsrettens omgørelse af byrettens kendelse betyder, at de ni rockere nu skal forblive fængslet frem til 7. maj.

Godt tilfreds

- Jeg er i sagens natur tilfreds med, at landsretten har omgjort byrettens kendelse, men da sagen blev ført for lukkede døre, har jeg ikke yderligere kommentarer, siger Kim Kristensen onsdag til nordjyske.dk.

Rockerne blev anholdt 27. marts efter en voldssag på Mallorca Bar i Aalborg.

Her kom en gruppe på otte til ti personer fra Bandidos gående på John F. Kennedys Plads og opdagede, at fire mænd fra HA befandt sig på baren.

Ilde tilredt

Bandidos-gruppen smed brosten gennem vinduerne, og en kvindelig tjener blev ramt i hovedet, dog uden at komme alvorlig til skade.

Der opstod også slagsmål på og uden Mallorca Bar, inden mændene fra Bandidos løb fra stedet.

En af dem var ilde tilredt og syet med en hel del sting, da de samme torsdag og dagen efter blev fremstillet i det grundlovsforhør, som resulterede i en varetægtsfængsling, der altså udløb 12. april.

Sigtet for at slå udsmider

De ni mænd er sigtet for forøg på og medvirken til grov vold ved at optræde maskeret med brosten, hjulnøgle og slagvåben på Mallorca Bar.

De er ligeledes sigtet for at slå en HA-rocker samt smide med brosten mod baren, samt for at have slået stedets udsmider med en brosten samt et baseballbat eller lignende.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden