Vold

Bandidos-rockere på fri fod

Gruppen blev varetægtsfængslet efter slagsmål på Mallorca Bar

Arkivfoto
Arkivfoto Scanpix Nordfoto

Opdateret kl. 16:10

AALBORG: De i alt 10 Bandidos-rockere og tilhængere, som blev varetægtsfængslet efter slagsmål med HA-rockere på Mallorca Bar lige inden påske, blev onsdag løsladt.

- Der er nu rejst til tale mod de 10, men retssagen er første berammet til at begynde 6. september, oplyser anklager Kim Kristensen.

I forhold til den straf, som de 10 mænd kan blive idømt for uroen - såfremt de kendes skyldige - så er der ikke grundlag for at forlange dem yderligere varetægtsfængslet, forklarer anklageren.

- De er ikke løsladt, fordi vores sager svækket, understreger han.

Fængslet siden påsken

Ni af rockerne har været varetægtsfængslet siden henholdsvis 28. og 29. marts, mens den sidste blev fængslet 23. april.

Påskens sammenstød skete, da en gruppe fra Bandidos kom gående på John F. Kennedys Plads og opdagede, at seks mænd fra HA var på Mallorca Bar.

Ifølge beskrivelserne fra balladen, så smed Bandidos-gruppen brosten gennem vinduerne, og en kvindelig tjener blev ramt i hovedet, dog uden at komme alvorlig til skade.

Mistænkt for grov vold

Der opstod også slagsmål på og uden Mallorca Bar, inden mændene fra Bandidos løb fra stedet.

De 10 mænd blev sigtet for forsøg og medvirken til grov vold ved at optræde maskeret med brosten, hjulnøgle og slagvåben på Mallorca Bar samt smide med brosten mod baren.

De er også sigtet for at have slået stedets udsmider med en brosten samt et baseballbat eller lignende.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden