Banedanmark skal finde ny linjeføring
Borgerne syd for Sjørring har tilsyneladende fået deres ret
SJØRRING: Utilfredsheden var højlydt artikuleret, da Banedanmark i begyndelsen af september i Sjørring Idræts- og Kulturcenter forelagde sit forslag til erstatningsvej og nedlæggelse af overkørslerne mellem Vorupørvej 37 og 45.
Strækningen omfatter fem overkørsler fra Todbølvej til Vorupørvej 37.
Borgerne og naboerne fra Vorupørvej 37 til 45 var langt fra overbeviste om, at Banedanmark var iklædt en Georg Gearløs tænkehat, da etaten planlagde erstatningsvejen til afløsning af borgernes tidligere adgang over skinnerne til Vorupørvej.
Dårlig placering
Familien Jeppesen, Finn og Mette, har ridning som deres altoverskyggende interesse og sport.
For egne midler har de opført en ridehal, og nu mente Banedanmark, at erstatningsvejen skulle anlægges mellem familiens bolig og ridehallen.
Den afgørelse syntes Finn og Mette Jeppesen bestemt ikke om.
På borgermødet og den senere besigtigelse argumenterede de berørte lodsejere og familien Jeppesen for en omlægning af erstatningsvejen.
Lodsejerne så gerne, at erstatningsvejen blev ført mellem ridehallen og banelegemet og helst i fredskoven, der samtidig fungerer som snebælte.
Afgørelsen
Sektionsleder i Thisted Kommunes drifts- anlægsafdeling Morten Christensen læser kommissarius afgørelse som en indrømmelse til borgerne.
Finn Jeppesen glæder sig over, at det tyder på, at borgerne har fået medhold.
- Men intet er jo afgjort endnu, men sådan læser vi afgørelsen fra kommissarius, siger Finn Jeppesen og tilføjer, at han jo ikke ved, om Banedanmark nu også retter sig efter afgørelsen fra kommissarius.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.