Bassist besøger fødebyen

Kenneth Dahl Knudsen Orchestra - giver onsdag 12. oktober koncert i Kulturhuset i Arden. PR-foto
9. oktober 2016 06:00

Bassist Kenneth Dahl Knudsen med rødder i Arden kommer onsdag 12. oktober med orkestret til Arden for at give koncert i Kulturhuset - med en blanding af danske toner og toner inspireret fra andre verdensdele.

Efter en årrække som turnerende musiker over hele kloden har Kenneth Dahl Knudsen knyttet musikalske venskaber med musikere i bl. a. Brasilien, Argentina, Costa Rica, Ecuador, Japan, Marokko, Israel, Italien, Frankrig, USA, Schweiz og samlet nogle af vennerne i sit eget orkester, Kenneth Dahl Knudsen Orchestra.

- Jeg har blandet vores danske lyd med alle de lyde, jeg har mødt rundt omkring på kloden, og jeg står i dag med et unikt orkester, der forbinder det hele, lyder Kenneth Dahl Knudsens egen præsentation af det program, som publikum i Arden kan se frem til at lytte til.

Med i orkestret er Marie Seferian, vokal, Heloise Lefevre, violin, Daniel Weltlinger, violin, Liron Yariv, cello, Tomasz Dabrowski, trompet, Malte Schiller, Alt sax, Lars Zander, Tenor Sax, Lou Lecaudey, trombone, Sebastian Boehlen, guitar, Gauthier Toux, piano, Maxence Sibille, trommer og Kenneth Dahl Knudsen, bas.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...