Bazar i Bindslev

Peter Jørgensen
I Tannisbugthallen kunne man i weekenden finde alt fra kunsthåndværk, til unikke samlinger fra private loftrum. Foto: Peter Jørgensen
14. november 2016 12:21

Det var 4. år at BTI’s Venner holdt bazar og genbrugsmesse i Tannisbugthallen, hvor man på 30 stande kunne finde alt fra kunsthåndværk, til unikke samlinger fra private loftrum.

- Overskuddet går til ungdomsarbejdet i Tversted og Bindslev, fortalte Jannie Jensen, der er et af de 250 frivillige medlemmer i BTI’s Venner.

Støtteforeningen BTI’s Venner (Bindslev-Tversted Idrætsforenings Venner) afholder flere forskellige arrangementer hen over året, men er også med ved begivenheder som Tversted Marked, Bindslev Harmonikatræf og Oktoberfesten, hvor de hjælper til, og på den måde får andel i overskuddet fra arrangementerne.

BTIs venner blev dannet i 1976 med det formål at yde støtte til aktiviteterne og medlemmerne i Bindslev Tversted Idrætsforening, og foreningen har således i 34 år bidraget til at give børn og unge i BTI bedre rammer og sociale oplevelser.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...